Fransk Bulldog
 

Historie:

Som alle dogger stammer racen formentlig fra molosserne i Epirus og Romerriget, en slægtning til Engelsk Bulldog, til Middelalderens Alaner og de større og mindre franske dogge-typer. Den Bulldog vi kender i dag, er resultatet af forskellige indkrydsninger der blev foretaget af entusiastiske opdrættere i Paris' folkelige kvarterer i 1880'erne.
I den periode formåede Bulldoggen - der var dragernes, slagternes og kuskenes hund på det parisiske marked "hallerne" - at besejre det bedre selskab og kunstnermiljøet med sin helt specielle fremtoning og karakter og den fik hurtigt stor udbredelse.
Den første raceklub blev dannet i Paris i 1880. Den første stambogsføring skriver sig fra 1885 og den første standard blev fastlagt i 1898, det år da Société Centrale Canine (Den Franske Kennelklub) anerkendte racen Fransk Bulldog. Den første udstillede hund var fra 1887. Standarden blev revideret i 1931-32 og 1948; den blev omarbejdet i 1986 af H.F.Reant og R.Triquet (udgivet af FCI 1987) og igen i 1994 af Den Franske Bulldogklubs bestyrelse i samarbejde med R.T.Triquet.

Helhedsindtryk:

Af type en molosserhund i lille format. Det er en kraftfuld hund af sin størrelse, kort og tætbygget i alle proportioner, glathåret, med kort, fladnæset ansigt, opretstående ører og en medfødt kort hale. Den skal virke aktiv og intelligent, meget muskuløs, af kompakt struktur og med solid knoglebygning.

Temperament:

Omgængelig, munter og glad for at lege, sporty og vågen. Den er usædvanligt hengiven over for sine ejere og familiens børn.

Hoved:

Hovedet skal være meget kraftigt, bredt og firskårent, og hovedets hud danner næsten symmetriske rynker og folder. Bulldoggens hoved er karakteristisk ved det tilbagetrukne næseparti; skallepartiet har vundet i bredde, hvad det har mistet i længde.

Skalle:

Bred næsten flad, med meget hvælvet pande. Øjenbrynsbuerne er fremtrædende, adskilt af en midterfure, der er særligt udviklet mellem øjnene. Denne fure må ikke fortsætte op over panden. Nakkeknuden er meget udviklet.

Stop:

Dybt og markeret.

Næse:

Bred, meget kort , opadvendt, med godt åbne og symmetriske næsebor, der har retning skråt bagud. Næseborenes stilling, såvel som den skråt opadvendte næse, skal tillade normal vejrtrækning gennem næsen.

Næseparti:

Meget kort og bred næseryg med koncentriske og symmetriske folder, der strækker sig ned over læberne (næsepartiets længde er 1/6 af hovedets totale længde).

Kæber:

Brede kantede og kraftfulde. Underkæben beskriver en bred kurve, der afsluttes foran overkæben. Når munden er lukket modereres underbiddet af underkæbens krumning. Denne krumning er nødvendig for at undgå alt for fremskudt underkæbe.

Bid:

Underkæbens fortænder må aldrig være bag overkæbens fortænder. Rækken af fortænder i underkæben danner en bue. Kæberne må aldrig være forskudt til siden eller drejet/vredet i forhold til hinanden. Afstanden mellem de to rækker af fortænder (størrelsen af underbiddet) er ikke strengt begrænset; den væsentlige betingelse er, at over- og underlæber mødes og fuldstændig dækker tænderne.

Læber:

Tykke, en smule løse, og sorte. Overlæben møder underlæben midt på og skjuler tænderne, som aldrig må kunne ses (ved lukket mund). Overlæbens rand er nedhængende og afrundet. Tungen må aldrig kunne ses (ved lukket mund).

Kinder:

Kindmuskulaturen er veludviklet, men ikke fremtrædende.

Øjne:

Med et opvakt udtryk, lavt placerede, ret langt fra næsen og især ørerne. De er mørkfarvede, ganske store, godt runde og let fremtrædende, og det hvide i øjnene må ikke vises, når hunden ser lige fremefter. Øjenrandende skal være sorte

Ører:

Middelstore, brede ved basis og med afrundet spids. De er ansat højt på hovedet, men ikke for tæt sammen, og bæres opretstående. Øreåbningen vender fremad. Huden på ørerne er fin og føles blød.

Hals:

Kort let buet, uden løs halshud.

Krop:

Overlinje:

Overlinjen stiger gradvis mod lænden og falder derfra hurtigt mod halen. Denne bygning er den ønskelige og skyldes den korte lænd.

Ryg:

Bred og muskuløs.

Lænd:

Kort og bred.

Kryds:

Skrånende.

Brystkasse:

Cylindrisk og godt dybtstillet, såkaldt tøndeformet, meget hvælvet.

Forbryst:

Godt bred og åben front.

Bug, flanker:

Optrukne uden at være myndeagtige.

Hale:

Kort lavt ansat på krydset og ligger tæt til baglårene. Den er tyk ved basis, medfødt knudret eller med knæk, og løber ud i en spids. Selv under bevægelse skal halen bæres lavere end vandret. En forholdsvis lang hale (ikke længere end til haseleddet), med knæk og tilspidsende, er tilladt men ikke ønskelig.

Forpart:

Lodrette og parallelle forben, stillet med god bredde.

Skulder, overarm:

Korte og kraftige, med fast synlig muskulatur. Overarmen skal være kort, og albuerne ligger tæt ind til kroppen.

Underarm:

Underarmene er korte og bredt stillede, lige og muskuløse.

Mellemhånd:

Håndrod og mellemhånd solide og korte.

Forpoter:

Runde, af lille størrelse, såkaldte "kattepoter", solidt plantet på jorden og let udaddrejede. Tæerne er kompakte, kløerne korte og tykke og godt adskilt. Trædepuderne er hårde, tykke og sorte. Hos brindlede hunde bør kløerne være sorte. Hos brogede og fawn hunde foretrækkes mørke kløer, men lyse kløer reducerer dog ikke bedømmelsen.

Bagpart:

Bagbenene er stærke og muskuløse, en smule længere ende forbenene, og hæver således bagparten. Bagstillingen er lodret og parallel set fra siden og bagfra.

Lår:

Muskuløse og faste, uden at være alt for fyldige.

Haseled:

Ret lavt ansatte, ikke alt for vinklede, men absolut ikke for stejle.

Mellemfod:

Solid og kort. Bulldoggen bør være født uden vildtkløer.

Bagpoter:

Godt kompakte.

Bevægelse:

Fri bevægelse, hvor benene føres parallelt med kroppens midterlinie.

Pels:

Hårlag:

Smuk, glathåret pels, tæt tilliggende, glansfuld og blød.

Farve:

• Fawn: (brindlet eller ikke brindlet): Helfarvet eller med små hvide aftegninger.

• Brindlet: Brindlet fawn med middelstore eller store, hvide aftegninger.

• Broget: Brindlet fawn med meget store, hvide aftegninger.

Alle nuancer af fawn er tilladt, fra rødlig til lys brun (cafe` au lait). Helt hvide hunde klassificeres som "Brogede".
 
Hos en broget hund med meget mørk næse, mørke øjne og mørke øjenrande kan en vis pigmentmangel i ansigtet undtagelsesvis tolereres, når den i øvrigt er meget smuk.

Størrelse:

Vægten bør ikke være under 8 kg eller over 14 kg for en bulldog i god kondition. Højden skal være proportioneret efter vægten.

Fejl:

• Enhver afvigelse fra de foregående punktet betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Næsen sammenklemt eller forsnævret, med kronisk snorken.

• Læberne når ikke sammen fortil.

• Lyse øjne.

• Løs halshud.

• Haseled stejle eller fremadbøjede(overkodede).

• Halen højt løftet, for lang eller unormalt kort.

• Pelsen småplettet.

• Pelsen for lang.

• Pigmentmangel på læberne.

• Ukorrekt bevægelse.

Alvorlige fejl:

• Fortænderne synlige ved lukket mund.

• Tungen synlig ved lukket mund.

• Stiv forbensbevægelse.

• Blege(pigmentsvage)pletter i ansigtet, undtagen ved brogede hunde.

• Overvægt eller utilstrækkelig vægt.

Diskvalificerende fejl:

• Øjnene af forskellig farve.

• Næsefarven ikke sort.

• Hareskår (spaltet overlæbe).

• Hunde, hvis fortænder i underkæben går op bag overkæbens fortænder.

• Hunde med permanent synlige hjørnetænder ved lukket mund.

• Ørerne ikke opretstående.

• Beskadigelse (indgreb) på ører, hale eller vildtkløer.

• Vildtkløer på bagbenene.

• Pelsfarve black and tan, musegrå eller kastaniebrun.

• Medfødt haleløshed.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Standarden er udgivet af FCI den 28. April 1995.

Oversættelsen er godkendt af DKK´s Standard Komite

Juni 1995.

Specialklubbens bemærkning
Bulldog-Klubben gør opmærksom på, at hos mange mørkbrindlede bulldogger udvikles den endelige brindling først hen mod 2 års alderen.